søndag den 18. december 2011

Dig&Mig

jeg Troede inderst at vi to kunne blive det største.
også selvom at vores skænderi ik var det første.
Du overtog mit hjerte med magt?
men alligevel så føler jeg mig helt fortabt.

Folk har ret i med hvad de  siger , at kærlighed gør blind.
for du var den eneste der kunne åbne mit sind
tænker på dig hver eneste dag og  nat.
troede du var min eneste? men nu er jeg forladt.

Du fik mit hjerte til at briste og sige klik?
fra første gang at jeg lod mine øjne se i dit blik.
men alt blev ødelagt, og det hele er forbi?
 baby jeg har næsten ikke mere at sig.

Men jeg kunne stadig se i dine øjne
det eneste du gjorde var at fylde mig med løgne.
men jeg  må sige os at du gav  en masse kærlighed.
men jeg ønsker at du også vil gi mig ærlighed.

Når jeg er ude af gå, bliver hovedet fyldt med tanker,
skridt efter skridt, det føltes så tungt!'  som der hænger et anker.                                
Alting har ændret sig, alting er vendt op og ned,
man må kæmpe for sin lykke, så det her er vel bare virkelighed.                                                 
Jeg kan  ikke leve livet  bare ved  at sidde og håbe på en bedre dag imorgen,
det er på tide at jeg giver slip på fortiden og siger farvel til sorgen.
du må bare forstå at jeg er nød til at gøre det forbi.

Mine tanker er ikke helt til at forstå,
nogle gange har jeg lyst til at tage min jakke og bare gå.
For jeg føler så mange forskellige ting på en gang,
du er i mine tanker hele dagen lang.

Første gang hvor det hele bare var som en leg, 
vendte jeg ryggen og valgte og gå min vej.
Men jeg gik tilbage og jeg endte med at blive ked,
for du gik fra at være sød, til at være led.

Jeg måtte forlade dig endnu en gang og håbe på bedre tider,
men det var som om at jeg slet ikke kunne komme videre.
For jeg endte uanset hvor stor smerte var i dine arme,
og der lå jeg hver aften  og mærkede jeg din varme.

Men det endte med et brag da vi igen endte som en fiasko,
og troede stærkt på at fra den dag skulle mit hjerte ikke længere bo hos dig.
For du har voldt mig så meget smerte, som du ikke selv ku se,
det hele virkede så perfekt når vi begge kunne ligge og le.

Jeg har prøvet at glemme dig, fordi du skifter med hvad jeg er,
jeg følte virkelig at jeg ku alt  med dig, men det kan jeg bar ikke mer.
Men hvorfor sidder du så fast i mine tanker,
 hvad er det der sker  når du skriver til mig, det føles som om mit hjerte det banker.

Jeg burde virkelig hade dig for det som du har gjordt,
For virkelig? Du har opført dig som den største lort.
Men nej, jeg hader dig ikke! Jeg savner dig,
Men lige for tiden der ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig.

Du er så sød,  men du har virkelig ændret dig meget,
Den vej du var ude på før, ja du valgte sgu at dreje.
Men hvad vil der ske denne her gang, endnu et dumt valg,
ved bare at uden dig, så føler jeg mig kun halv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar