Manden fra mine drømme.

Jeg vil ha' en mand der vil se verden med mig. Pompeji, det sixtinske kapel, Bueno Aires, den kinesiske mur, New York, London, Maldiverne og ikke mindst Indien! Han skal åbne mine øjne og vise mig nye ting. Han skal belære mig om verden og vise mig den gennem hans øjne. Han skal brænde for det han fortæller, for det han laver. Men han skal også se og høre på mig. Forstå mig. Han skal sidde med mig ude i vores have i vores havestole en dag hvor solen skinner, og uden at sige et ord skal vi høre vinylplader, drikke vin og læse hver vores gode bøger. Han skal med i operaen, teatret og baletten. Han skal være kulturel og klog. Han behøver ikke være pæn, det er ikke det der er vigtigt. Det er ligegyldigt om han er en stor, stærk mand eller en lille, nørdet fyr. Der er charme i begge dele, og også i noget helt tredje. Han skal overraske mig. Ikke nødvendigvis med romantiske ting, for det bliver jeg alligevel træt af lige pludselig. Han skal huske de små ting, som at jeg elsker oreos, og at jeg altid dypper mine kiks i mælk. Han behøver ikke at kunne afslutte mine sætninger, men han skal være min kæreste ven og han skal næsten kunne se hvad jeg tænker og vil sige, før jeg selv ved det. Han skal være manden i forholdet, føre an, sige at han bestemmer, men samtidig aldrig nedtrykke mig, snakke ned til mig eller ignorere mine meninger. Han skal acceptere at jeg er en kvinde med meninger, ligesom jeg vil respektere hans. Vi skal rejse jorden rundt, lave de ting vi har lyst til, og han må aldrig stoppe med at elske mig, fordi jeg er forvirret over hvad jeg vil. Vi skal festevildt som unge og gå til vinsmagning som ældre.
Men mest af alt vil jeg have en mand med fejl. Mange af dem. En mand der ikke udfylder alle de ovenstående krav. For da ved jeg, at han er ægte. Og heldigvis kan man ikke lave mennesker som man ønsker de skal være. Dét er det sjove ved det. Hvem ved? Måske forelsker jeg mig i en der elsker baseball og fodbold, som drikker øl hver eneste dag og hader alt der har noget med kultur at gøre. En der elsker mig for den jeg er, men ikke husker de små ting. En der aldrig er fuld af overraskelser, og som jeg for længst har gennemskuet på alle punkter. Hvem ved? Ingen. Det er dét der er det rare ved kærligheden. Ingen af os kan gennemskue den.